onsdag den 22. oktober 2014

Resultaterne er klar

Så skulle de manglende resultater være at finde ovenfor under Resultater.

Skulle der have indsneget sig en fejl, så send mig en besked.

...

onsdag den 15. oktober 2014

Mens vi venter ...

Mens vi vener på resultaterne fra lørdagens delstævne, der pt. er strandet på en anden computer, så vil vi gerne høre, hvilke kurser, som vi skal forsøge at oprette.

Så skriv dit forslag i en kommentar, og vi skal se, hvad vi kan gøre. Så kom med jeres forslag.
...

fredag den 3. oktober 2014

DGI Landsdelsturneringe 2014/15

Første del af den nye landsdelsturnering afholdes lørdag den 11. oktober hos FAK på deres nye adresse, Strøbjergvej 33, 3600 Frederikssund
 
Vi starter kl. 09:00 - dog må man gerne indskrive sig kl. 08:45. Det vil hjælpe

meget.....

Der vil være mulighed for at købe kaffe/te/øl/vand og mad

Ved tilmelding skal man ved lille hund huske at skrive om man løber på lille A eller stort A.
 
Som noget nyt er der mulighed for at tilmelde sig i en begynderklasse, men den er selvfølgelig forbeholdt begyndere der er stævneklar - læs mere om dette nedenfor.
 
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 8. oktober 2014.
Begynderklassen
Som nævnt vil vi forsøge at give nye ekvipager en blidere start til konkurrence livet, og vil derfor tilbyde en begynderklasse i f.m. landsdelsturneringen. MEN det er vigtigt at påpege, at det alene er banegennemløbet, der er nemmere, der er fortsat krav til, at ekvipagen er konkurrenceklar og dermed kan passere alle forhindringer og kan løbe 15-20 forhindringer i et forløb. Ekvipager, der af stævneledelsen vurderes ikke at være klar, vil blive taget ud af konkurrencen.
I begynderklassen kan starte hunde over 18 mdr., der ikke er klar til at løbe på det niveau, som den almindelige landdelsturneringsbane er på. Springhøjder og længder vil følge størrelsen for hunden, altså for lille, mellem eller stor hund.
Hunde, der er mere interesseret i alt mulig andet end at løbe agility, og hvor handler ikke kan få dem til at blive ved sig, vil blive vurderet som ikke stævneklar og derfor taget ud af konkurrencen.
Begynderkonkurrencen vil blive afviklet som del af selve landsdelsturneringen, og derfor vil der være fælles banegennemgang, hvor begynderbanen har en anden farve nummerskilte end selve landsdelsturneringsbanen. Ligeledes vil begynderhundene løbe inde i startrækkefølgen for resten af landsdelsturneringen, dog vil begynderhundene løbe sidst inden for størrelsen.
Begynderklassen tæller ikke med i landsdelsturneringen, men der kåres en samlede vinder af begynderklasen efter hver delturnering. Det er valgfrit, hvornår man ønsker at rykke ud af begynderklassen, dog flyttes man automatisk op til at deltage i selve landsdelsturneringen, når man har løbes fejlfrit 4 løb i begynderklassen. Der afvikles normalt 4 løb pr. delstævne.
...